Trivsels-strategi
Alle – såvel elever, forældre og skole - har et medansvar for trivselen på Haslevskolerne. Vi vil mindske mistrivsel mest muligt og arbejde hen imod en skole, hvor eleverne trives. Ingen form for mobning kan tolereres, og vi tager alle tilfælde af mobning alvorligt.
Definition af mobning
"En person er mobbet når han gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.” ”Mobning er en persons/gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne er tvunget til at opholde sig.” (Dan Olweus)
Konflikter
”En konflikt er en uenighed, som ikke blev løst tidligt nok”. To eller flere som ikke kan løse en uenighed kan have brug for hjælp for ikke at uenigheden bliver til konflikt. Ikke alle uenigheder fører til konflikter. Et vigtigt mål med socialisering er at kunne respektere uenighed, og ikke lade uenigheden optrappe til konfliktniveau. Ved løsning af konflikter tilstræber vi løsninger, hvor alle bliver vindere.
Formål med trivselsstrategien
Det overordnede mål med skolens strategi er at forebygge og stoppe eksisterende mistrivsel.
Hvordan fremmer vi trivsel?
Ad. Skoleniveau:
- Kontinuerlig fokus på klassens undervisningsmiljø
- Medinddrage forældre omkring arbejdet med klassens undervisningsmiljø
- Adgang til forskellige aktiviteter i frikvartererne. Herunder brug af legepatruljen
- Skærpet tilsyn
- Lærere, pædagoger, sundhedsplejersken, tilsyn og SFO holder hinanden orienteret
- Årlig undervisningsmiljøundersøgelse
Ad. Klasseniveau:
- Opmærksomhed omkring sproget i klassen
- Ugentlige klassemøder (klassens tid) med fokus på det sociale liv og ”den gode historie”
- Øve eleverne i social omgang, bevidstgørelse omkring mobning, herunder tilskuernes betydning.
- Klasseregler mod mobning – tydeliggørelse, ros og sanktioner
- Rollespil, litteratur, film om emnet
- Fællesoplevelser
- Forældremøder
- Venskabsklasser
Ad. Individuelt niveau:
- Elevsamtaler
- Samtaler med forældrene til indblandede elever, eventuelt sammen med eleverne
- Hjælp fra ”neutrale” elever i klassen
- Hjælp og støtte til forældrene
- Samtalegrupper for forældre til mobbede/mobbende børn
Hvordan kommer manglende trivsel til udtryk?
- Øgenavne eller sårende bemærkninger
- Eleven bliver holdt udenfor fællesskabet.
- Eleven får ødelagt sine ting
- Eleven bliver truet eller tvunget til noget, usynliggjort af klassen
- Krænkende/diskriminerende tekst og billeder på mobiltelefon
- Krænkende/ diskriminerende tekst og billeder på internettet
- Eleven bliver slået eller sparket
Hvordan bliver vi opmærksomme på manglende trivsel?
- Ved ændret elevadfærd: Mere passiv – stille – aggressiv – opfarende - indelukket, trækker sig fra fællesskabet, går for sig selv, alene i pauserne, mindre selvtillid, mere voksenkontakt, hyppigere forsømmelser, ondt i maven eller hoved, pjæk, manglende status socialt og fagligt,
- Ved henvendelse fra: Elever: Ofret, kammerater, andre. Forældre Kollegaer: Sundhedssygeplejerske, lærere, SFO, tilsyn og øvrigt personale
- Ved klasseundersøgelser: Humørbarometer, klassesamtaler med hele klassen og kønsopdelte samtaler, klassemøder, undervisningsmiljøundersøgelser
- Ved elevsamtaler
Handleplan
Ved konflikter:
- Klasselæreren/læreren taler med de involverede parter enkeltvis/samlet. Alt efter konfliktens karakter inddrages forældre, akt-lærer og afdelingsledelse.
Ved mobning:
- Klasselæreren taler med de involverede parter og deres forældre (AKT-lærer kan indrages).
- Klasselæreren (evt. akt-lærer) udformer handleplan. Hvem gør hvad, herunder valg af reaktion / konsekvens. Kontakt til involverede parter og forældre. Plan for opfølgning
- Klassens passive tilskuere inddrages i at hjælpe både den mobbede og mobberne med at bryde handlingsmønsteret.
- Ved fortsat mobning følges skolens handlestrategier ved tilsidesættelse af skolens praksis.
Vedtaget af skolebestyrelsen den 03.12.2012