Om Haslevskolerne

Haslevskolerne er en distriktsskole beliggende i Faxe Kommune bestående af fire matrikler – Terslev Skole som en del af Landsbyordningen, Sofiendalskolen, Vibeengskolen og Nordskovskolen.

Haslevskolerne har cirka 1300 elever og 190 medarbejdere.

Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes faglige og sociale udvikling. Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer. Vi har ikke dine og mine børn, men vores børn. Det betyder, at den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre danner udgangspunkt for skolens pædagogiske profil.