Antimobbestrategi

Haslevskolernes trivselsstrategi skal ses i sammenhæng med Faxe Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor visionen er ”Et aktivt og ligeværdigt fællesskab, hvor alle har mulighed for at klare sig godt”.

Skolebestyrelsen på Haslevskolerne har arbejdet med følgende indsatser:

• Så tal da ordentlig - et projekt med fokus på sprog og kommunikation
• Dannelse og forpligtende fællesskaber - et projekt med fokus på forældre- og elevansvar
• Kontaktforælderrollen
• Kommunikationskodeks

Formål

Det overordnede formål med skolens strategi er at skabe god trivsel og læring samt at handle på og forebygge eksisterende mobning.

Alle – både elever, forældre og skole - har et medansvar for trivslen på Haslevskolerne. Vi vil mindske mistrivsel mest muligt og arbejde hen imod en skole, hvor eleverne trives. Ingen form for mobning kan tolereres, og vi tager alle tilfælde af mobning alvorligt.

Definition af mobning

"En person er mobbet når vedkommende gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.”
”Mobning er en persons/gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne er tvunget til at opholde sig.” (Dan Olweus)

Begerbet mobning omfatter også digital mobning.

Konflikter
En konflikt er en uenighed, der ikke blev løst i tide. To eller flere, som ikke kan løse en uenighed, kan have brug for hjælp for, at uenigheden ikke bliver til en konflikt. Ikke alle uenigheder fører til konflikter. Et vigtigt mål med socialisering er at kunne respektere uenighed og ikke lade uenigheden optrappe til konfliktniveau. På Haslevskolerne ser vi konflikter som en naturlig del af elevernes sociale og almen dannende kompetenceudvikling.

Baggrund

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. For at opnå og fastholde god trivsel og læring er det vigtigt både at stoppe og forebygge mobning. Ingen, hverken de, der mobbes, de, der mobber eller de, der er vidne til noget sådant, kan trives i hverdagen.

Mobning udenfor skoletiden påvirker også muligheden for god trivsel og læring i skolen.

Hvordan forebygger vi mobning?

• Gennem tydelige forventninger til hvad vi anser for at være god adfærd fra 0. klasse
• Gennem systematisk fokus på den gode trivsel og læring
• Ved at fokusere på overgange i elevens institutions- og skoleforløb
• Ved at bruge LP/PALS i trivselsarbejdet
• Ved et kontinuerligt fokus på ”klassens spilleregler”, der også er synlige i klasselokalet
• Ved at have opmærksomhed omkring sproget på skolen, i klassen og i hjemmet
• Gennem TT (TrivselsTeam)-indsatser forestået af skolens TT-lærere, som efter behov inddrages til forebyggende forløb i klasser, hvor klasseteamet skønner dette nødvendigt
• Ved hjælp af aftaler om og undervisning i brug af sociale medier
• Ved hjælp af planlagt forebyggende TT- og SSP-indsatser fx træning i gode klassemøder og omgang med de sociale medier tidligt i skoleforløbet
• Ved at holde jævnlige klassemøder med fokus på klassens sociale liv og den gode historie 
• ved at holde lærings- og trivselssamtaler flere gange om året
• Gennem årlige trivselsundersøgelser
• Ved at gennemføre undervisningsmiljøundersøgelse hvert tredje år
• Ved at øve eleverne i social omgang, bevidstgørelse omkring mobning herunder tilskuernes betydning
• Ved at samarbejde med forældrene om løsningsmodeller
• Ved at orientere forældrene om ”klassens spilleregler” og undervisningsmiljø
• Ved at sættes fokus på klassens sociale liv på alle forældremøder
• Ved at tilbyde eleverne forskellige aktiviteter i frikvartererne
• Ved at skole, SFO, klub og sundhedsplejen holder hinanden orienteret

Hvordan bliver vi opmærksomme på mobning?

Ved ændret elevadfærd:

Mere passiv – stille – aggressiv – opfarende - indelukket. Trækker sig fra fællesskabet, går for sig selv, er alene i pauserne, har mindre selvtillid, søger mere voksenkontakt, har hyppigere forsømmelser, ondt i mave eller hoved, pjækker, manglende status socialt og fagligt samt manglende deltagelse i vanlige fritidsaktiviteter

I klassen:

Stemningsskift, mere uro og koncentrationsbesvær

Ved henvendelse fra:

Elever, forældre, medarbejdere og øvrige samarbejdsparter

Via klasseundersøgelser:

Eksempelvis klassebarometer, samtaler med hele klassen, kønsopdelte samtaler, elevsamtaler og undervisningsmiljøundersøgelser

Handleplan i tilfælde af mobning

Hvis mobning konstateres, er klasseteamet og hjemmet omdrejningspunktet i en fremadrettet indsats. Klasseteamet sørger for, at der bliver udarbejdet en handleplan med inddragelse af relevante aktører. Forældre og elever til såvel den mobbede som de mobbende er i den sammenhæng altid relevante aktører. Det samme er lærerteamet og ledelsen. Andre, herunder TT og SSP, kan inddrages efter behov. Klassens passive tilskuere inddrages i at hjælpe både den mobbede og mobberne med at bryde handlingsmønsteret.

Der følges jævnligt op på handleplanen indtil problemet skønnes at være løst.

Elevmiljøet evalueres løbende ved lærings- og trivselskonferencer, i forlængelse af elevmiljøundersøgelser, ved hjælp af handleplaner for elevmiljø og i skolens PALS/LP-team.

Godkendt i skolebestyrelsen 28. februar 2018.