Skolens profil

Haslevskolerne er en distriktsskole beliggende i Faxe Kommune bestående af fire matrikler – Terslev Skole som en del af Landsbyordningen, Vibeengskolen, Nordskovskolen og Sofiendalsskolen.

Haslevskolerne har cirka 1200 elever og 170 medarbejdere.

Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes faglige og sociale udvikling. Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer. Vi har ikke dine og mine børn, men vores børn. Det betyder, at den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre danner udgangspunkt for skolens pædagogiske profil.

 

Skolens værdigrundlag er baseret på fem værdiord:

Ansvar - betyder, at du udviser ansvarlighed for fællesskabet, dig selv, dine kammerater og dine lærere.

Respekt - betyder, at du udviser respekt for skolens værdier, dig selv og andre.

Omsorg - betyder, at vi i tanke, ord og handling udviser respekt og hensynsfuldhed for det hele menneske.

Fællesskab - betyder, at vi er i et forpligtende fællesskab. Et samvær mellem dig og dine kammerater og skolens medarbejdere.

Mangfoldighed - betyder, at vi møder den globaliserede verden med et åbent sind.